Lørdag, 21 april 2018
Vilde svampe Udskriv Email

At samle svampe...

… er faktisk et forkert udtryk for det vi gør. De svampe vi er interesseret i – for der findes masser af svampearter vi ikke er interesseret i at samle – er organismer opbygget af et underjordisk net af lange celletråde, hyfer, der tilsammen danner et mycelium. Her – under jorden – foregår svampens livsprocesser: Næringsstoffer optages og affaldsstoffer udskilles. Det eneste overjordiske – og dermed synlige – led i livsprocesserne er formeringen, der sker ved at et eller flere frugtlegemer sendes op til overfladen fra dette underjordiske mycelium. I disse frugtlegemer dannes i milliardvis af mikroskopiske sporer, der har samme funktion som planternes frø: De spredes i omgivelserne og fra disse sporer vokser nye mycelier frem.
Det vi faktisk gør er at samle frugtlegemer af svampe, ligesom som vi indsamler de modne æbler fra et æbletræ: Vi tager æbletræets „frugtlegemer“, men lader træet stå. Men mens vi kan se æbletræet med og uden æbler, er svampen usynlig når først frugtlegemerne er borte. Men selve svampen – myceliet, svam­pens organisme – bliver siddende hvor den er. Naturen er fyldt med sådanne skjulte kilder til Kantareller, Karl Johan, Morkler osv. Det gælder bare om at finde dem mens frugtlegemerne viser os hvor de er, og hvis man ikke søger, så finder man heller ikke noget. Her er et forslag til hvorledes man kommer i gang.

Frugtlegemernes formgrupper
Begynd med dette generelle og forenklede overblik over frugtlegemernes form (note 1)


 

1: Frugtlegeme med hat og stok

a: Bladhat

b: Rørhat


 

2: Hat og stok ikke adskilte

a: Kantarel

b: Pighat

c: Morkler

3: Andre former

a: Støvbolde

b: Blomkål

c: Andre


Ud fra denne meget forenklede oversigt kan vi nu inddele formerne i A: Bladhatte, B: Rørhatte og C: Andre former, og anvender vi disse tre hovedformer i en gennemgang af de i alt 38 svampe, der er opregnet i oversigten over svenske giftsvampe i Nationalencyklopedien, så findes 34 af dem blandt bladhattene, 1 blandt rørhattene og 3 blandt de andre former. Alene denne konstatering bør få en begynder til især at være på vagt overfor bladhatte, ikke mindst når det kan tilføjes, at langt de fleste virkelig farlige giftsvampe findes netop her.


På denne baggrund anbefales denne rækkefølge:

1.Udelukkende samle de umiddelbart genkendelige spisesvampe fra grupperne 2 og 3. {læs afsnittet "Kend & spis"}
2.Udvide sit indsamlingsområde med spiselige rørhatte i gruppe 1b. {læs afsnittet "En rørhat - men..."}
3.Udvide sit indsamlingsområde med spiselige svampe blandt bladhattene i gruppe 1a i takt med at man udbygger sine forudsætninger for at kunne foretage en sikker bestemmelse af en bladhat. {læs afsnittet "Lamelhattene"}

Ideen er den, at det allerede fra første svampetur skal være muligt at indsamle frugtlegemer og tage dem med hjem for at spise dem, men husk …

… som ufravigelig regel: Spis kun en svamp der er sikkert bestemt – er du i tvivl så kasser den. Bestemmelsen skal ske på findestedet og kunne gentages ved hjemkomsten, så hold svampene sorteret efter art under hjemtransporten og den videre behandling.
… som generel hovedregel: Svampe spises ikke rå. Undtagelser fra denne regel skal udtrykkeligt være nævnt i litteraturen eller på nettet. Men duft og smag kan være væsentlige led i bestemmelsen af svampens art, og det er ufarligt at smage en lille stump af selv den farligste svamp blot man spytter alt ud med det samme!
… som spilleregel på alle tre trin: De konkrete erfaringer afprøves og suppleres løbende via svampebøger og internettet.

Udrustning til svampeture
1.Påklædning og fodtøj der passer til af og til uvejsomt terræn samt vejret.
2.En rummelig kurv, gerne med mindre bokse, så de enkelte arter kan holdes adskilt.
3.En svampekniv med børste
4.En lup.
5.Et sammenrulleligt målebånd.
6.Notesbog og blyant.
7.Et digitalkamera evt. med stativ.
8.En svampebog.

Litteratur og andre henvisninger
Som begynder bør man hurtigst muligt anskaffe sig en god svampebog. Den her viste kan stærkt anbefales:

"Henning Knudsen og Jens H. Petersen: Politikens svampebog, 5. udgave.
Politikens forlag, 2. Oplag 2007"

Må betegnes som den bedste svampebog i dag. Bogen udnytter mulighederne i digital farvefotografi, så illustrationerne af frugtlegemerne er fremragende, og digitale fotos er også anvendt i bestemmelsesnøglen, der på særdeles instruktiv måde kombinerer tekst og foto. Knudsen og Petersen koncentrerer sig om sagens mykologiske side, men siger meget lidt om den gastronomiske. Den behandles mere udførligt i

"Thomas Læssøe & Anna del Conte: De bedste spisesvampe. Fra naturen til køkkenet.
Lindhardt og Ringhof 2009"

Behandler bestemmelse og indsamling af udvalgte svampe, samt deres håndtering og tilberedning i køkkenet. Bogen er oversat fra engelsk.


Svampe på nettet:

Google billeder: Søgning i Google billeder kan ske med latinske eller dagligsproglige artsnavne, og derved få en enkel og nyttig demonstration af hvor forskellig en og samme svampearts frugtlegemer kan se ud.
www.svampguiden.com En populær og lettilgængelig, men god svensk side.
www.fugleognatur.dk En stor og righoldig side, der omfatter de 5 riger: dyreriget, planteriget, svamperiget, protozoer og bakterier. Disse 5 valgmuligheder stilles til rådighed på forsiden. Hver for sig er rigerne opdelt efter de relevante systematiske taxonomier. Bør udnyttes. Det er fx muligt at uploade et digitalt billede af en svamp og få den bestemt (kræver medlemskab).
www.danske-svampe.dk En hjemmeside der er udviklet til brug i folkeskolen, gymnasierne og de højere læreanstalter der forventes færdigudviklet sommeren 2009. En nyttig og spændende mulighed for at få udvidet sit kendskab til mykologiens nuværende viden om svamperiget. En særlig spændende mulighed er, at man på denne hjemmeside kan prøvekøre en interaktiv bestem­melsesnøgle. Bemærk leksikonafsnittet der rummer en række muligheder, der vil blive benyttet i det følgende.
www.MycoKey.com Biologerne Jens H. Petersen, Århus Universitet, og Thomas Læssøe, Københavns Universitet præsenterer på denne hjemmeside deres arbejde med at udvikle den ovenfor nævnte interaktive bestemmelsesnøgle. Sproget er valgfrit engelsk eller dansk. Man kan vælge at købe og downloade programmet MycoKey 3.0 trials. Dermed har man et computerbaseret bestemmelsessystem til fuld rådighed. Rummer en række nyttige links der med fordel kan afprøves.


Note 1: På nettet kan man få et indtryk af hvor forenklet det er. På adressen www.danske-svampe.dk gå til leksikonafsnittet og vælg „Bestemmelseskort til svampegrupper“. Bemærk at man her kun behandler storsvampe, dvs. svampe der kan ses med det blotte øje eller med lup.